Special presenninger

Til beskyttelse af mennesker, dyr, råvarer og materiel

 

Presenningsdug er råvaren, som indgår i næsten alt, hvad vi laver. Vi køber rullevaren hos dugproducenter og konfektionerer den til alle tænkelige formål med symaskiner, håndsvejsere, gulvsvejsere og HF-svejsere. Og når vi taler om rullevarer, bør det nævnes, at vi konfektionerer meget andet end presenningsdug. F.eks. gittervævsdug, vindskærmsdug, bomuldsdug, polyester, nylon, acryl etc. Dertil anvender vi et hav af sadelmagerartikler til montering af dugen på stående og kørende objekter.

 

En presenning kan efter konfektionering fungere som membran mod nedsivning, afskærmning af lodrette flader mod støj, lys, snavs, kulde, afdækning af vandrette flader, afdækning af ujævne flader, inddækning af kasser samt som beholder af luft- eller gasarter.

Du bestemmer selv farve og kvalitet, men vi vælger det gerne for dig, hvis kun den praktiske anvendelse har betydning. Det gælder både faconpresenninger og flade presenninger samt behovet for udskæringer, kanaler, gjordbånd, wirer, plastvinduer, kroge, ombuk, ringe etc.

 

Vores m2 priser på presenninger på special mål omfatter rådgivning, håndtering af rullen, fremstilling, dug samt ringe pr. 1 meter. Derudover tilbyder vi kanaler, ekstra ringe, rustfri ringe, trykknapper, velcrobånd, isplejsede stropper, flammehæmmende kvaliteter, pftalatfri dug og PVC fri dug.

 

Du kan også købe hele ruller eller afklip af dug.

Flade presenninger pålægges PVC afgift.

 

Se i øvrigt vores tekniske oplysninger eller ring og få en snak på 7550 6011.