|
Det populære lege- og træningsredskab
En hoppepude (eller luftpude) fra PRESENCO er det ideelle bevægelsesstimulerende redskab for alle fra 3 år og opefter. Den kan bruges til leg, optræning af motoriske færdigheder, til konditionstræning og til målrettet træning af diverse gymnastiske discipliner, som f.eks. spring- og faldeteknikker.
Der er ingen begrænsninger, når det gælder udfoldelse. Man kan kravle, hoppe, springe, løbe, ligge, lege, gå, danse, vælte og trille.
Man kan bare ikke lade være og alle kan være med. Vi mener derfor, at en hoppepude er det bedste ”legetøj” for børn i alle aldre.
Fælles for aktiviteterne er, at de foregår under trygge former. Det er meget svært at slå sig på en hoppepude. Sikkerhedsfaktoren ved indøvning af springteknikker er så stor, at alle kan deltage uden risiko for ømme bagdele eller hudafskrabninger. Den er således suveræn til indøvning af forlæns og baglæns salto samt til introduktion til trampolinspring.
Alle aktiviteter på en hoppepude er konditionsgivende, da man umuligt kan holde sig i ro på hoppepuden, men konstant må bevæge sig for at holde balancen. Foruden konditionen styrker man herved også både kredsløb og muskler.
For motorisk og fysisk svage børn åbner der sig en helt ny verden.
Alle kan være med og ingen er bedre end andre på hoppepuden. Den hjælper aktivt med at løse op på en sjov og underholdende måde og giver ellers svage børn mod på at udfolde sig. Især fysisk og psykisk handicappede har ved både leg og træning stor glæde af en hoppepude.
Spastikere har ligeledes opnået fine resultater med en hoppepude fra PRESENCO. De utvungne, risikofrie bevægelser har løst spændinger, så spastikere efterfølgende har kunnet bevæge sig frit og uhæmmet helt selv i op til et kvarter på gulvet efter brug – med stigende tendens.
PRESENCO har mere end 20 års erfaring i fremstilling af oppustelige produkter og har gennem tiden udviklet mange typer af hoppepuder. I vores faste program indgår 3 modeller, som du kan læse mere om i menuen til venstre.
At mange vælger en hoppepude fra PRESENCO, mener vi skyldes vores erfaring med produktet og den tryghed det giver, at man kan komme forbi og se, hvordan vi arbejder. Det, at vi laver alle vores hoppepuder på egen fabrik i Kolding betyder, at vi kan designe farver og udformning lige efter dine ønsker.
Lån eventuelt en demo model! – fragten godskrives ved efterfølgende køb. |