+45 70 30 01 99 info@presenco.dk

Om os

 

Historie

I Aktieselskabet Presenco er vi dedikeret til konfektionering i grove materialer. Lige siden 1922, hvor Presenco blev etableret som Kolding Sækkelager – et mindre sækkelager med reparation, salg og udlejning af jutesække og op til i dag, har virksomheden gennemgået en rivende udvikling. I 1966 tog Kolding Sækkelager navneforandring til Presenco. I 1978 flyttede Presenco ind i helt nye og egne bygninger på adressen Jernet 3 i Kolding på 1407 m2. Produktions- og lagerkapacitet blev i 1984 udvidet med 1000 m² på Jernet 5. Vejle teltfabrik blev overtaget august 2006, hvor vi som de eneste i Danmark fremstiller spejdertelte i den absolutte high-end kvalitet “CAVA”.

1. oktober 2012 blev Presenco splittet op i to selvstændige selskaber, henholdsvis Aktieselskabet Presenco og Presenco Sport A/S. Mens Presenco Sport specialiserer sig i forhandling af idrætsrekvisitter til sport, genoptræning og leg, forsætter vi i Presenco med at fokusere på vores kernekompetencer indenfor forhængs-, afdæknings- og afskærmningsløsninger samt fleksible forbindelse og beholdere – åbne men også lufttætte – i presenningsmateriale til både transport, landbrug, fritid, industri og offshore.

Fokus på kunder, kvalitet og bæredygtighed

Hos Presenco sætter vi en ære i at levere kvalitet – både når det angår rådgivning til vores kunder, men også med produkter af optimal kvalitet, uanset opgave. Vi har også i vores løsninger fokus på bæredygtighed, ikke kun på den økonomiske bundlinje men også på de naturværdier og det sociale forhold. Alle vores materialer overholder EU forordning REACH (som er forkortelse for Registration, Evaluation, Authorisation og Chemicals), der er vedtaget med henblik på forbedring af miljøet og menneskers sundhed. Desuden modtager vi gerne Presencos gamle aflagte presenninger mod fremvisning af bon. På den måde hjælper vi vores kunder med at reducere deres miljøpåvirkning og omkostninger, samtidigt sikrer vi os, at affaldet håndteres korrekt i henhold til reglerne.

Vi ser os som en innovativ virksomhed, som håndterer både serieproduktion og unikke løsninger.

Presenco er i dag mere end nogensinde en konkurrencedygtig industrivirksomhed. Vi råder blandet andet over de meste rationelle maskiner indenfor branchen og har en dedikeret og veluddannet erfaren medarbejderstab. Presenco er ikke blevet større end, vi kan bevare vores kerneværdier ”fleksibilitet, gensidig tillid, troværdighed, soliditet, kvalitet og god service”, som vores kunder har sat så stor pris på i tiden, der er gået.

Gennem årene har vores rådgivning, service og produkter i høj kvalitet overbevist både vores eksisterende og nye kunder fra Danmark, Europa og mange andre lande i den øvrige verden.