Skumprodukter

Skumprodukter til leg, læring og udvikling

Presenco designer og fremstiller et bredt sortiment af skummoduler og legeskum til børn i alle aldre til brug i for eksempel skoler, børnehaver, SFO’er, dagplejere, foreninger og idrætsfaciliteter. Vi specialfremstiller løsninger i samarbejde med vores kunder, og kun kreativiteten og fantasien sætter grænser for, hvilke legeuniverser vi i fællesskab kan designe og producere.

Legeskum til motorik, balance, morgensamling og teater

Mulighederne er mange, og vi kan levere skumklodser og motorikskum i alverdens former og faconer heriblandt alt lige fra madrasser til balancemoduler, boldbassiner, rutsjebaner, og amfiteatre. Vores amfiteater er et skumsæt, der består af fem eller flere moduler efter ønske på 30 cm i højden. Teatret er oplagt til at placere i et hjørne, hvor det bidrager til at udnytte pladsen i rummet optimalt. Når teatret er samlet, kan børnene sidde på det for eksempel til den daglige morgensamling, eller når de skal optræde for hinanden, lave cirkus eller teaterforestillinger. Modulerne til teatret kan selvfølgelig også skilles ad og indgå i fri leg, som byggeklodser i alverdens opstillinger.

Motorikskum til aktiv og kreativ leg

Fælles for vores skumlegetøj er, at det fremmer kreativ leg, skaber bevægelsesglæde, motiverer til fysisk aktivitet og styrker børnenes motoriske udvikling og kropsbevidsthed. Vores legemoduler i skum er oplagte til at opbygge komplette legemiljøer, der indbyder til at hoppe, balancere, tumle, trille, bygge og kaste. Hele kroppen kommer i spil, pulsen kommer op og balanceevnen udfordres, mens hjerne og fantasi bliver stimuleret af de farverige skumklodser i forskellige former. Firkanter, trekanter og mere organiske former sætter gang i byggeriet af utallige fantasiuniverser, hvor man trygt kan lege uden at være bange for at falde og slå sig.

Trygt, sikkert og slidstærkt

Alt legeskum til børn fremstilet hos Presenco er produceret i en let kvalitet, så børnene selv kan løfte, placere og flytte rundt på de forskellige skumklodser. Hvert skummodul er forsynet med en skridsikker bund, så de ikke glider på et glat underlag, men derimod står stabilt og sikkert som et trygt fundament for enhver form for leg. Skummodulerne er fremstillet af robust og holdbart skum, der bibeholder både form og facon selv ved hård daglig brug og er betrukket med et slidsikkert betræk, der er vedligeholdelsesvenligt og ikke mindst ultralet at rengøre.

Design dit eget legemiljø med skummoduler

Har I i din børnehave eller skole en drøm eller et ønske om et bestemt legeunivers fremstillet af skummoduler, så kom til os med din idé. Vi kan i fællesskab skabe netop det univers og de legemuligheder, som I drømmer om.

Har du spørgsmål eller ønsker at kontakte vores salgsafdeling?

(+45) 70 300 199 info@presenco.dk

skumprodukt
skumprodukt
Skumprodukter
Skumprodukter
Skumprodukter-trapper
Skumprodukter-trappe
skumprodukt skumprodukt Skumprodukter Skumprodukter Skumprodukter-trapper Skumprodukter-trappe

Har du spørgsmål eller ønsker at kontakte vores salgsafdeling?

(+45) 70 300 199 info@presenco.dk

Bliv ringet op