Profil

 

I PRESENCO er vi 12 fastansatte, hvoraf 6 er beskæftiget i produktionen, 5 varetager administrative opgaver og 1 person er på lageret.

 

I alt hvad vi gør, er vi dedikeret til at varetage 2 forretningsområder, nemlig som producent af konfektionerede presenninger og som forhandler af rekvisitter til idræt, sport og leg.

 

PRESENCO har konfektioneret presenningsdug siden 1922 og håndterer både serieproduktion og unikke løsninger.

 

Vi fremstiller forhængs-, afdæknings- og afskærmningsløsninger samt fleksible forbindelser og

beholdere i presenning til både transport, landbrug, fritid, industri og offshore. Vores produktions- og lagerkapacitet på over 3.500 m2 med de mest rationelle maskiner inden for branchen, kan klare opgaver af enhver art. Vi syr og svejser efter mål og den farve, der måtte

ønskes!

Derudover har PRESENCO siden 1979 forhandlet mærkevarer inden for sportsudstyr til sportshaller, institutioner og klubber.

 

Vi lagerfører næsten alt inden for svømning, boldspil, atletik, gymnastik, fitness, badminton, tennis og bordtennis mm. - til både udendørs- og indendørs faciliteter.

 

Vi fremstiller naturligvis selv skum- og luftprodukter til idrætten, bl.a. skummoduler, rullemåtter, luftbander, luftpuder, hoppeborge og airtracks.

 

Vores hjemmeside giver det store overblik. Her finder du alle vores sportsprodukter med specifikationer og til en konkurrencedygtig pris. Du kan også bestille varerne direkte i vores Eshop.

 

 

Vision

Det er visionen med PRESENCO at fremme aktivitetsniveauet indenfor sport og idræt samt fysisk bevægelse, sjov og leg til glæde for den enkelte og til gavn for sundheden og den almene trivsel i samfundet.

Derudover er det visionen at værne mod vejr, vind, støj-, lys- og smudskilder af hensyn til menneskers arbejdsmiljø, dyrs sundhed og trivsel samt driftsmateriels og råvarers levetid.

Kerneværdier

Medarbejdere

 

  • Vi gør de rigtige ting rigtigt og vil lære nyt

 

  • Vi er loyale, hjælpsomme og engagerede

 

  • Vi har en humørfyldt, men saglig omgangstone

 

  • Vi nærer omsorg for hinanden

 

  • Vi har fokus på teamet frem for os selv

 

 

Kunder

 

  • Vi vil give alle kunder en god oplevelse af PRESENCO som leverandør

 

  • Forespørgsler besvares senest dagen efter

 

  • Vi søger svar på alle tekniske spørgsmål for at styrke vores faglige kompetence

 

  • Vi udviser venlighed, høflighed og saglighed i enhver kundekontakt uanset henvendelsens art

Interne processer

 

  • Vi udarbejder fælles og individuelle handlingsplaner i overensstemmelse med den overordnede strategi

 

  • Vi tager hensyn til hele værdikæden i vores beslutninger

 

  • Vi tænker positivt og effektivt

 

  • Vi vil løbende udvikle og forbedre vores rutiner

 

Økonomi

 

  • Vi vil være gældfrie og have overskud

 

  • Vi vil have kontinuerlig vækst

 

  • Vi skal skabe størst mulig værdi for færrest mulige ressourcer og samtidig levere en høj kvalitet

Miljø- og arbejdsmiljøpolitik

Overordnet vil PRESENCO på bedst mulig måde beskytte det eksterne miljø og arbejdsmiljøet for vores medarbejdere.

 

I forhold til det eksterne miljø vil PRESENCO:

 

  • overholde gældende miljølovgivning.

 

  • efterleve miljøpolitiske krav

 

  • minimere el-, varme- og vandforbruget

 

  • minimere mængden af affald og sikre at vores affald bortskaffes på ansvarlig vis.

I forhold til arbejdsmiljøet vil PRESENCO:

 

  • overholde gældende arbejdsmiljølovgivning

 

  • sikre et godt arbejdsmiljø på alle virksomhedens arbejdspladser

 

  • løbende evaluere arbejdsmiljøet med henblik på forbedringer

 

  • afsætte de nødvendige ressourcer til sikring af arbejdsmiljøet.

Kvalitetspolitik

Kvaliteten af PRESENCOs produkter skal svare til relevante myndigheders sikkerheds- og miljøbestemmelser og som minimum opfylde de givne arbejdsmiljøkrav samt gældende lovgivning, praksis og administrative foreskrifter på området.

 

For at sikre:

 

  • det korrekte slutprodukt skal ordrens ordlyd forstås til fulde.

 

  • god omtale og for at bevare kunden fremover, skal vi altid være opmærksomme på at sikre en høj kvalitet i slutproduktet.

  • høj kvalitet i indkøbet af råvarer, hjælpematerialer, færdigvarer og montage fra underleverandører, vejes kvalitet højere end pris, når produktets beskaffenhed og anvendelse tilsiger det.

 

  • punktlig levering, skal der sikres tilstrækkelig opmærksomhed på den enkelte ordre og produktionssituationen som helhed.

 

  • høj kvalitet i arbejdets udførelse, slutproduktet samt perifære serviceydelser, skal enhver medarbejder opfatte virksomheden som sin egen.