Lad os få en snak om hvordan vi kan hjælpe jer.
Ønsker du at blive ringet op af en af vores konsulenter, så kan du udfylde formularen herunder:
CAVA er det eneste danskproducerede spejdertelt på markedet og er designet til danske vejrforhold. De er kendt og værdsat af flere generationer af spejdere, der trygt og tørt har lagt sig til at sove i de populære kvalitetstelte siden 1970’erne.
Hør hvad vores kunder siger om CAVA spejdertelte her.
Af telttyper til spejdere kan nævnes:
Teltene er specielt designet til de behov, som spejdere har, når de sover i det fri i naturen, på spejderlejr i samlet flok, eller til andre former for spejderevents- og arrangementer – en enkelt nat eller mange dage i træk. Et CAVA telt giver den samme nærhed til naturen som en nat under åben himmel – bare med tag over hovedet. De er særdeles velegnede til det omskiftelige danske klima og tilbyder ly, tørvejr og varme, selv på dage med masser af regn og vind. Når vinden tager til, giver den solide konstruktion læ, og selvom det regner i dagevis, forbliver i tørre indenfor. Uanset hvad vejrudsigten lover, er teltet klar til at modstå elementerne. Teltene er desuden rummelige og indbyder til fællesskab, samvær og hygge, som det at være spejder handler om.
Vores sortiment af CAVA spejdertelte inkluderer en bred vifte af telttyper i alle størrelser, der dækker ethvert behov på en spejderlejr og for et aktivt spejderliv. Vi tilbyder klassiske patruljetelte, samertelte, særligt rummelige divisionstelte samt køkkentelte specielt udviklet til madlavning og med plads til alle de praktiske gøremål, der skal til for at holde en hel spejderlejr mæt og kørende. Hvilken type telt der passer bedst, afhænger af gruppens størrelse og jeres præferencer.
Et CAVA spejdertelt er i særdeleshed kendt for høj kvalitet, holdbarhed, komfort og slidstyrke. Alle teltets komponenter – fra selve teltdugen og bunden til stropper, stænger og lynlåse – er fremstillet i holdbare materialer. Hvert telt er naturligvis vandtæt, og alle er fremstillet af både bomuld og polyester. Denne fiberblanding sikrer, at stoffet bevarer bomuldens behagelige egenskaber, optager mindre fugt, har kortere tørretid og samtidig er meget slidstærk, hvilket sikrer et godt indeklima og god ventilation i teltet. Derudover er teltene forsynet med solide forstærkninger overalt, hvor det er nødvendigt, og alle lynlåse er inddækkede. Kort sagt får du et robust telt, der kan holde til mange års brug – faktisk i helt op til 20-30 år med god vedligeholdelse.
Teltene er gennemtænkte, så det er nemt at slå teltet op – også for de yngste spejdere, der skal prøve at slå telt for første gang. Når lejren er slut, og du pakker teltet sammen, kan vægten fordeles på flere spejdere, eller det hele kan køres i bilen til næste destination. Mange grupper pakker stænger og pløkker i separate poser, så intet går tabt. CAVA-teltene er dog skabt til lejrliv frem for lange vandreture, hvor hvert gram tæller.
Fremstillet i kvalitetsmaterialer og med detaljer såsom forstærkninger er du garanteret et telt, der kan stå distancen i årtier. Uanset hvor mange gange dit telt bliver slået op, taget ned og giver ly på en stormfuld nat, så kan du regne med dit CAVA telt – og det er ikke bare noget, vi siger. Vi støder stadig på mere end 30 år gamle CAVA telte, der fortsat er i brug. Måske er dugen blevet repareret, det er udstyret med nye stropper og en enkelt lap, men de er stadig i brug på spejderlejre landet over.
Husk dog at det kræver ordentligt vedligeholdelse og pleje at have et spejdertelt i så mange år. Det bør rengøres ind- og udvendigt før nedpakning og opbevaring, og det er vigtigt at det er knastørt inden pakning. Derudover er det en god idé at fjerne skarpe genstande fra området for at beskytte teltbunden samt gå efter en flad og jævn plads for at undgå vandansamlinger. Generelt er god forberedelse nødvendig for effektiv opsætning af telte og for at sikre, at teltet holder i så mange år som overhovedet muligt.
Historien bag CAVA spejdertelte har rødder tilbage i 1970’erne og hos Vejle teltfabrik. Ejeren var selv gammel spejder og blev overtalt af Sct. Georgs Gilderne til at begynde produktion af spejdertelte til camping. Kravene til de nye telte var høje; de skulle være i bedre kvalitet og billigere end de telte, spejderne hidtil havde brugt på lejre. Oprindeligt var spejdertelte først hvide og siden gule, men da teltfabrikken ved en fejl modtog en hel palle cognacfarvet teltdug og ikke kunne nå at bestille noget nyt, blev teltene den farve, som de har den dag i dag. Fejlleverancen viste sig imidlertid at være held i uheld. De hvide telte blev for hurtigt beskidte og de gule tiltrak insekter, så spejderne var godt tilfredse med den nye farve.
Hvis du har brug for et rummeligt telt til årets spejderlejr, er du velkommen til at kontakte os. Vi hjælper dig gerne med at finde det rette spejdertelt til dine behov.