Flytbare hoppepuder

Flytbare hoppepuder

Presenco er specialist i oppustelige legeredskaber og udvikler og producerer et bredt sortiment af redskaber, der indbyder til mange timers leg og fysisk aktivitet for både børn og barnlige sjæle.

Transportabel & fleksibel hoppepude

Vi har særlig erfaring indenfor hoppepuder og tilbyder blandt andet en flytbar model, der adskiller sig særligt ved at være mobil, fleksibel og kan flyttes fra sted til sted. Den flytbare hoppepude er let at håndtere og transporteres nemt på en transportvogn eller trailer. Den fyldes og tømmes for luft på ganske få minutter. Blæseren tilsluttes 230V og har et beskedent strømforbrug. Der kræves dog en 16 ampere forsikring.

Til brug både ude og inde

Hoppepuden kan opstilles både ude og inde, og der er ikke særlige krav til underlaget udover, at det skal være relativt plant og fri for, for eksempel sten eller rødder, som børnene kan slå sig på eller som kan forårsage skader på hoppepudens bund. Alle hjørner kan monteres med forankring for udendørs brug, så hoppepuden står trygt og sikkert – også på en let blæsende dag.

Flytbar hoppepude som fælles investering

Med en flytbar hoppepude, der kan transporteres fra lokation til lokation, er legen ikke kun begrænset til ét sted og én gruppe af brugere. Hoppepuden kan bringe glæde for flere grupper af glade og aktive børn, og er det oplagte valg for, for eksempel institutioner, skoler, idrætsforeninger, handelsstandsforeninger eller familier, der i fællesskab ønsker at investere i en ny aktivitet. Ved at være fælles om det samme legeredskab bliver investeringen mere overskuelig for den enkelte institution eller forening.

Danskproduceret kvalitet

Flytbare hoppepuder stiller særlige krav til slidstyrke og holdbarhed, da de skal kunne holde til både regelmæssig transport, til at blive opstillet og nedtaget igen og igen, og til et stort og varieret antal brugere. Alle hoppepuder fra Presenco er danskproduceret kvalitet fremstillet i ekstra slidstærke, vejrbestandige materialer og udformet med fokus på sikkerhed og holdbarhed. På den indvendige side af dugen er påsvejst kraftige D-ringe, som udover den påsvejste dug fastholdes af kraftige gjorde. Et stærk 8 mm tovværk forbinder top og bund gennem disse D-ringe. Den høje kvalitet sikrer, at vores hoppepuder har en ekstra lang levetid sammenlignet med lignende produkter på markedet.

Forlæng levetiden med service og vedligehold

Hoppepudens levetid kan forlænges yderligere, hvis den bliver renholdt regelmæssigt og bliver serviceret løbende efter behov. Hos Presenco tilbyder vi professionel rådgivning om, hvordan du bedst vedligeholder din flytbare hoppepude og udfører desuden løbende service og reparationer, herunder udskiftning af hoppefladen.

Vælg mellem flere mål & modeller

Vores flytbare hoppepuder fås i flere varianter, mål, størrelser og farvekombinationer, og vi skræddersyr gerne en løsning, der imødekommer netop dine eller din institutions eller forenings ønsker og behov. Læs mere og se et udvalg af vores hoppepuder og hoppeborge.

Har du spørgsmål eller ønsker at kontakte vores salgsafdeling?

(+45) 70 300 199 info@presenco.dk

Flytbar hoppepude
Flytbar hoppepude-blå
Flytbar hoppepude-rød
Flytbar hoppepude-grøn
Flytbar hoppepude Flytbar hoppepude-blå Flytbar hoppepude-rød Flytbar hoppepude-grøn

Har du spørgsmål eller ønsker at kontakte vores salgsafdeling?

(+45) 70 300 199 info@presenco.dk

Bliv ringet op