Betingelser

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER

Nærværende salgs- og leveringsbetingelser er gældende for alle aftaler indgået med PRESENCO A/S, Jernet 3, 6000 Kolding, Danmark, Cvr-nr. 23 47 39 17 (”PRESENCO”) – og gælder forud for andre sådanne eller lignende betingelser fra en kunde. Nærværende salgs- og leveringsbetingelser er gældende for alle ordrer. Fravigelse herfra kan alene ske ved udtrykkeligt skriftlig aftale herom. 

Salgs- og leveringsbetingelserne kan ændres løbende og uden varsel.

  1.  TILBUD OG ORDREBEKRÆFTELSE
    • Tilbud er gældende i 14 dage beregnet fra den dag, tilbuddet er dateret. Efter udløbet af denne frist, bortfalder PRESENCOs tilbud automatisk. PRESENCOs tilbud kan endvidere bortfalde, hvis en leverance er udsolgt, eller leveringsbetingelserne ændres fra f.eks. en underleverandørs side.
    • PRESENCO påtager sig ikke ansvar for fuldstændig overensstemmelse mellem eventuelle specifikationer i kundens forespørgsel i forhold til specifikationer i PRESENCOs’ tilbud og/eller ordrebekræftelse. Hvis der er uoverensstemmelser mellem forespørgslens specifikationer og tilbuddet/ordren, er ordrebekræftelsens specifikationer gældende.
    • Kunden kan alene påberåbe sig vilkårene i disse betingelser, eller i en eventuel individuel aftale mellem parterne. Oplysninger, som PRESENCO har fremsat mundtligt, på internettet, i brochurer o.l. er således uden relevans for bedømmelsen af leverancen.
    • Endelig aftale om salg og levering er først indgået, når PRESENCO har bekræftet ordren skriftligt/e-mail eller lignende.
  2. ANNULLERING OG ÆNDRING AF ORDRER
    • Efter PRESENCO har fremsendt en ordrebekræftelse til Kunden, har Kunden ikke ret til at ændre eller annullere ordren medmindre andet er skriftligt aftalt og accepteret af PRESENCO i hvert enkelt tilfælde.
    • Vælger Kunden alligevel at annullere ordren, er Kunden forpligtet til at erstatte PRESENCOs omkostninger i forbindelse med ordren.
    • I tilfælde af uforudsete hændelser eller utilfredsstillende soliditetsoplysninger på kunden, der er opstået henholdsvis fremkommet efter ordrens accept, da vil PRESENCO være berettiget til ansvarsfrit at annullere enhver ordre eller kræve fuldt dækkende bankgaranti.
  3. PRISER
    • Priser fremgår af PRESENCOs til enhver tid gældende prisliste eller af den fremsendte ordrebekræftelse. Alle priser er eksklusive moms.
    • Priser er eksklusive omkostninger til fragt, forsendelse, forsikring, emballage, installation og eventuelle statsafgifter, medmindre andet er aftalt. Ændringer i valutakurser, afgifter, forsikring, fragt og indkøbsomkostninger medfører, at PRESENCO kan justere priserne. PRESENCO skal uden ugrundet ophold give skriftlig meddelelse herom overfor kunden.
  4. FRAGT OG LEVERINGSBETINGELSE
    • Levering foregår ex works Kolding, Danmark (Incoterms 2020), medmindre andet undtagelsesvist efter konkret aftale fremgår af ordrebekræftelsen.
    • Fragt beregnes og tillægges ved levering medmindre andet er angivet. Skal Kunden bruge fragtprisen inden ordren afgives, anmoder PRESENCO om en forespørgsel på info@presenco.dk, således PRESENCO har mulighed for at anslå antal kolli, vægt og volumen på den samlede forsendelse. Vær opmærksom på, at varerne kun leveres til nærmeste udvendige dør. Truck, læsserampe eller hjælp fra modtager kan være påkrævet ved større gods og er ikke inklusive PRESENCOs fragtpriser.
    • Alle ordrer kan blive delleveret medmindre andet er blevet oplyst ved ordreafgivelse eller inden levering er sket. Kan en restordre ikke sendes som én bilpakke, vil der blive pålagt fragt på restordren.
    • Leveringstiderne er oplyst med forbehold for evt. underleverandørforsinkelse. Hvis PRESENCO bliver bekendt med, at der vil opstå en underleverandørforsinkelse eller anser dette for sandsynligt, vil Kunden omgående blive underrettet med oplysning om forventet nyt leveringstidspunkt.
  5. FORSINKELSE
    • I tilfælde af forsinkelse mere end 60 arbejdsdage fra den oprindelig aftale fra PRESENCOs side, har Kunden ret til at hæve købet. Hvis der er aftalt løbende levering, er Kunden dog alene berettiget til at hæve for så vidt angår den forsinkede delleverance.
    • PRESENCO kan i intet tilfælde holdes ansvarlig for Kundens direkte og indirekte tab som følge af en forsinket eller manglende leverance.
    • I tilfælde af force majeure (jf. punkt 11) kan leveringen udskydes, indtil hindringen ophører, og sædvanlig handel og transport er muliggjort.
  6. BETALING
    • Betalingsbetingelser fremgår af det af PRESENCO fremsendte tilbud/faktura. Har PRESENCO modtaget Kundens bestilling, forbeholder PRESENCO sig ret til at gennemføre leveringen af de bestilte varer og efterfølgende at kræve betaling herfor. PRESENCO anbefaler derfor, at PRESENCO omgående kontaktes pr. telefon og e-mail, såfremt der skal ske ændringer til bestillingen.
    • PRESENCO kan ved skriftlig meddelelse ansvarsfrit udskyde levering af eller hæve ordrer, såfremt kunden er i restance med betaling for tidligere leverancer. PRESENCO tager forbehold for at hæve ordren, såfremt der ikke betales rettidigt. Ethvert økonomisk tab PRESENCO lider herved skal erstattes fuldt ud af kunden.
    • Kunden er ikke berettiget til af foretage modregning i købesummen med eventuelle krav, som kunden måtte have mod PRESENCO fra andre retsforhold, og kunden er ikke berettiget til at tilbageholde det købte for sådanne modkrav. Kunden er ikke berettiget til at tilbageholde betalingen på grund af reklamation eller modkrav vedrørende det leverede.
    • Hvis Kunden ikke betaler inden sidste rettidige betalingsdag, og skyldes forsinkelsen ikke PRESENCOs forhold, renteberegnes det forfaldne beløb med 2% pr. påbegyndt måned. Gebyr for betalingspåmindelse nr. 1 er 100,00 DKK og for betalingspåmindelse nr. 2 er 500,00 DKK.
  7. EJENDOMSFORBEHOLD OG SIKKERHEDSSTILLELSE

PRESENCO bevarer ejendomsretten til de solgte varer, uanset om levering har fundet sted, indtil hele købesummen og eventuelle renter/gebyrer er betalt. Alle omkostninger i forbindelse med håndhævelse af ejendomsforbeholdet påhviler kunden.

  1. UNDERSØGELSESPLIGT OG MANGLER, REKLAMATIONER OG SKADER
    • Kunden skal straks ved udleveringen eller modtagelsen af varerne, og altid inden varerne tages i brug, gennemgå de leverede varer for at sikre, at de er uden mangler. Reklamation over mangler skal ske skriftligt og være fotodokumenteret modtaget hos PRESENCO senest 8 dage efter varens levering. Der kan ikke returneres varer uden forudgående skriftlig aftale med PRESENCO.
    • Hvis der drejer sig om eller fragtforsinkelse, skal PRESENCO have besked senest 8 dage efter afsendelses dato.
    • Undlader Kunden at underrette PRESENCO straks efter, at Kunden er blevet opmærksom på en mangel, kan Kunden ikke senere gøre disse mangler gældende overfor PRESENCO.
    • Manglende kolli eller fragtskader kræver forbehold på fragtbrevet for at opnå reklamationsretten. Er det på forhånd aftalt, at varen “må stilles” er PRESENCO uden risiko, hvis varen skulle forsvinde eller være beskadiget.
    • PRESENCO følger købelovens bestemmelser, dvs. at PRESENCO yder 2 års reklamationsret på produktions- og materialefejl. Der ydes ingen garanti på slitage samt reparation, da anvendelsen, opbevaringen og mængden af den tid produktet er i brug er afgørende for levetiden.
    • Ved bestilling af specialvarer, som produceres på bestilling, bortfalder fortrydelsesretten. Der er dog fortsat reklamationsret på dine varer jf. købelovens bestemmelser herom.
    • Efter PRESENCO har modtaget reklamation om en mangel omfattet af denne bestemmelse, vil PRESENCO afhjælpe manglen.
    • Mangelfulde dele, som er ombyttet i henhold til foranstående, skal stilles til PRESENCOs disposition, medmindre andet er aftalt mellem parterne.
    • PRESENCO yder afhjælpningsret for dele af leverancen, som er udskiftet, på samme vilkår og under samme forudsætninger som for den oprindelige leverance
  2. ANSVARSBEGRÆNSNINGER
    • PRESENCOs erstatningsansvar for mangler kan ikke overstige Kundens samlede betaling for varen.
    • PRESENCO er ikke ansvarlig for indirekte tab, følgeskader, driftstab, tab af data og omkostninger til disses retablering og tab af fortjeneste, uanset om dette skyldes simpel eller grov uagtsomhed. I det omfang PRESENCO måtte blive pålagt ansvar over for tredjemand, er Kunden forpligtet til at holde PRESENCO skadesløs, i det omfang et sådant ansvar rækker ud over de oven for fastsatte grænser.
  3. PRODUKTANSVAR

PRESENCO har produktansvar over for skade på person eller ting forvoldt af PRESENCOs produkter eller ydelser efter at de er bragt i omsætning eller præsteret i det omfang, dette følger af dansk lovgivning. For så vidt angår tingskade er PRESENCOs ansvar begrænset til den til enhver tid tilbageværende forsikringssum opgjort pr. forsikrings år. Ansvar hidrørende tingskade kan dog uanset foranstående ikke overstige beløbet på den til enhver tid af PRESENCOs tegnede produktansvarsforsikring.

  1. ANSVARSFRIHED – FORCE MAJEURE
    • Følgende omstændigheder medfører ansvarsfrihed, når de indtræffer efter aftalens indgåelse og forhindrer dens opfyldelse: naturkatastrofer, terroraktioner, arbejdskonflikter, hærværk, strejker og lockout og enhver anden omstændighed, som parterne ikke har været herre over, såsom brand, pandemier, epidemier, krig, uforudsete militærindkaldelser af tilsvarende omfang, sabotagehandlinger, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør og uroligheder, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, restriktioner af drivkraftsmidler, import- og eksportrestriktioner, dødsfald, sygdom eller fratræden af nøglepersoner, edb-vira og mangler ved leverancer fra underleverandører eller forsinkelse med sådanne leverancer, som skyldes nogen af de i dette punkt nævnte omstændigheder. I dette tilfælde er PRESENCO berettiget til at udskyde levering, indtil opfyldelseshindringen er ophørt eller alternativt ansvarsfrit annullere aftalen helt eller delvist.
    • Medfører ovenstående, at levering udskydes i mere end 6 måneder kan Kunden frit og uden ansvar annullere ordren.
  2. AFGØRELSE AF TVISTER
    • Nærværende betingelser er underlagt dansk lov og værneting. Den internationale Købelov (CISG) skal ikke anvendes.
    • Enhver tvist eller uoverensstemmelse, som måtte opstå i forbindelse med denne kontrakt, skal forsøges løst gennem forhandling. Hvis det ikke på denne måde lykkes parterne at finde en mindelig løsning på tvisten, skal tvisten afgøres ved Den danske domstol i Kolding. Enhver tvist har PRESENCO dog ret til at kræve løst ved voldgift ved Det Danske Voldgiftsinstitut eller Voldgiftsretten under det Internationale Handelskammer (ICC), hvor stedet skal være Danmark og processproget skal være dansk.
  3. IMMATERIELLE RETTIGHEDER

Prøver, billeder, tekniske beskrivelser o.l. beregnet til fremstilling af varer hos PRESENCO, som før eller efter aftalens indgåelse, overlades til Kunden, er PRESENCOs ejendom og må ikke kopieres, reproduceres eller på anden måde forelægges konkurrerende virksomheder, medmindre PRESENCO skriftligt har givet tilladelse hertil.

  1. FORBEHOLD

Vi tager forbehold for eventuelle pris-, farve- og konstruktionsændringer.

 

Bliv ringet op