Lamelforhæng & bændelgardiner

Lamelforhæng til rumadskillelse, afskærmning, mørklægning og isolering

Lamelforhæng fra Presenco er en fleksibel barriere beregnet til rumadskillelse og er et billigt alternativ til f.eks. hurtigporte eller andre dyre løsninger. Lamelforhænget kan afskærme og adskille forskellige faciliteter, arbejdszoner eller ude/inde-områder og yder effektiv beskyttelse mod tab af varme eller kulde, beskytter mod træk samt lys-, støv- og lugtgener og holder eksempelvis utøj og insekter ude. Vores forhæng er af høj kvalitet, har en lang levetid og er nemt at montere.

Se vores prisliste på lamelforhæng og bændelgardiner her.

Bændelgardin, truckgardin eller slagterigardin

Et lamelforhæng er også kendt som bl.a. bændelgardin, truckgardin, slagterigardin og portstrimler. De mange forskellige betegnelser afspejler produktets alsidighed og forskelligartede brugsområder. Truckgardin eller bændelgardiner er således den oplagte løsning til en bred vifte af industrier og mange forskellige brancher. Bændelgardiner finder bl.a. anvendelse indenfor lager og industri, landbrug og dyrehold, på værksteder, fabrikker og slagterier, i dagligvarehandlen og i fødevareindustrien.

Varme- og kuldeisolerende bændelgardiner

Bændelgardiner er varme- og kuldeisolerende og er velegnet til temperaturer helt ned til -15°C og op til +50°C. De holder på enten varmen eller kulden og er velegnede til at adskille varme og kolde zoner.  I blandt andet kølerum, store som små køle-fryseskabe og i forbindelse med dyrehold bidrager bændelgardinerne til at sikre de rette temperaturer for bl.a. frost- og kølevarer og i stalden, mens de på værksteder og i lagerhaller kan bidrage til at forhindre varmetab og lydgener og sikre en komfortabel temperatur.

Spar på energien med bændelgardiner

Med stigende energipriser har det aldrig været mere relevant at reducere forbruget end det er i dag. Uanset hvilket niveau energipriserne er på, er det dog altid hensigtsmæssigt at optimere energiforbruget både ud fra et økonomisk og et miljømæssigt perspektiv. Ved effektivt at holde på enten kulde eller varme fungerer bændelgardiner fra Presenco som en energibesparende foranstaltning, der sikrer, at der ikke bliver brugt mere energi end højest nødvendigt til opvarmning eller nedkøling. I sammenligning med f.eks. traditionelle porte, der åbner og lukker dagen lang, er bændelgardiner en effektiv og vedvarende løsning til at reducere varmetab og dermed energiforbruget. Vores standardgardin har en varmledningsevne på 0,16W/m.K. Jo lavere værdi, jo bedre isolering – og du finder ikke bedre bændelgardiner end her hos os.

Skab et renere og bedre arbejdsmiljø

Lamelforhæng fra Presenco gør dog meget mere end blot at holde på varmen/kulden. De er også med til effektivt at forhindre støv og snavs i at sprede sig og forurene følsomt maskinel, produkter, varer – og ikke mindst arbejdsmiljøet. Ved at holde støv og snavs ude, er der et mindre behov for både almindelig rengøring og vedligeholdelse af f.eks. værktøj og maskiner, og derved sparer virksomheden både menneskelige og økonomiske ressourcer. Samtidig sikrer lamelgardinet et renere arbejdsmiljø, et bedre indeklima uden støv og snavs og bidrager til at skabe større komfort og bedre sundhed for medarbejderne.

Effektiv beskyttelse mod lys og støj

Lamelforhæng bidrager også til at skabe sikkerhed, komfort og tryghed på arbejdspladsen ved at fungere effektivt som afskærmning omkring f.eks. svejsepladser og beskytte de øvrige medarbejdere mod både lysgener og flyvende gnister fra svejseprocessen. Lamelforhænget har desuden lydisolerende egenskaber, reducerer maskinstøj og bidrager til at sikre et forsvarligt støjniveau på arbejdspladsen og dermed et komfortabelt arbejdsmiljø. Det har nemlig lydisolerende evne på >35db. Alle vores lamelforhæng er desuden UV-bestandige og kan sagtens bruges både indendørs og udendørs.

Se vores tekniske oplysninger for yderligere information.

Truckgardin – Sikkerhed og effektivitet

Lamelforhæng kan med stor fordel også anvendes som truckgardin mellem lokaler eller arbejdszoner, der kræver en form for adskillelse, men hvor der fortsat skal være absolut uhindret adgang for blandt andet trucks for at sikre effektive arbejdsgange. Ved at vælge et truckgardin fremfor f.eks. en portløsning, sparer medarbejderne tid på at åbne og lukke porte og kan effektivt fortsætte dagens arbejde uden forhindringer eller forsinkelser. Truckgardiner fra Presenco fremstilles i transparent PVC og sikrer desuden god gennemsigtighed og udsyn, forebygger uheld og sammenstød og bidrager dermed til en tryg og forsvarlig arbejdsplads.

Skal lamelforhænget anvendes som truckgardin, anbefaler vi at vælge en tykkelse på 3 mm. Herved undgår du, at lamellerne krøller og sikrer, at de kan modstå hård slitage og konstant færdsel med truck gennem åbningen. Vi anbefaler desuden, at truckgardinet udformes i klar PVC for en sikker og effektiv løsning.

Bændelgardin til landbruget

Bændelgardiner fra Presenco er også velegnet til brug indenfor landbruget, bl.a. til heste- og kvægstalde. Løsningen bidrager til at beskytte dyrene mod vind og vejr og sikrer en højere temperatur i stalden, til gavn for både dyr og mennesker. Dyrene vænner sig hurtigt til at færdes gennem bændelgardinet, der modsat en port giver dyrene fri passage og den ultimative bevægelsesfrihed. Ved staldbrug har et bændelgardin desuden den fordel, at det i vid udstrækning holder utøj, insekter og andre skadedyr ude af staldmiljøet og derved beskytter dyrene mod unødvendige gener.

Lamelforhæng skræddersyet til dit behov

Presenco er leveringsdygtige i lamelforhæng i flere standardiserede bredder, men fremstiller også specialløsninger, der tilpasses og skræddersyes til netop dine behov, mål og specifikationer. Vi leverer lamelforhæng i standardbredderne 200, 300 og 400 mm og i tykkelser fra 2 – 4 mm, og det er muligt at bestille enten hele ruller eller afkappede længder.

Vi anbefaler generelt et overlap på mellem 50% og 100%. Er du i tvivl om, hvor meget forhæng du skal bruge, hjælper vi dig gerne med at beregne dit præcise behov og afkappe det nøjagtige antal løbende meter i den rette højde.

Individuelle løsninger i suveræn kvalitet

Vi fremstiller lamelforhæng i forskellige PVC-kvaliteter afhængig af, hvilke krav forhænget skal imødekomme og hvilket miljø, det skal hænge i. Vi tilpasser med andre ord materialevalget alt efter om lamelforhænget skal hænge i almindelige arbejdstemperaturer eller i et køle/fryserum, om det skal være ftalatfri til fødevareindustrien, om det skal kunne modstå skarpt lys eller lyd og om det skal være transparent PVC eller mørklagt. Ens for alle løsninger er imidlertid, at de fremstilles af PVC i en suveræn og slidstærk kvalitet, der overholder kravene i REACH-ordningen og er fri for tungmetaller og ftalater.

Udover klar PVC plast som standard tilbyder vi gardinerne i andre kvaliteter på forespørgsel, f.eks. antistatisk, brandhæmmende, mørklæggende, anti-insekt, super polar, svejsebeskyttende og farvede kvaliteter.

Montering – Let og effektivt     

Et bændelgardin fra Presenco er let og hurtigt at montere med vores ophængssystem, der består af skinner og beslag i galvaniseret og rustfrit stål i forskellige størrelser. De enkelte lameller kan monteres på en glideskinne med presenningsløbere, så de hurtigt kan rulles til siden igen, hvis der ikke længere er behov for rumadskillelse. Ved permanent ophæng af et bændelgardin anbefaler vi, at lamellerne bliver monteret mellem flad- eller vinkelprofiler, som er fastgjort til væg eller loft. Hvis der er behov for rengøring eller udskiftning, kan lamellerne let skiftes enkeltvis.

 

Har du spørgsmål eller ønsker at kontakte vores salgsafdeling?

(+45) 70 300 199 info@presenco.dk

Plastforhæng eller lamelforhæng
Lamelforhæng
IMG_0040
Lamelforhæng 200x2mm
IMG_1529
PVC truckgardin og plastforhæng til dør
Plastforhæng eller lamelforhæng Lamelforhæng IMG_0040 Lamelforhæng 200x2mm IMG_1529 PVC truckgardin og plastforhæng til dør

Har du spørgsmål eller ønsker at kontakte vores salgsafdeling?

(+45) 70 300 199 info@presenco.dk

Bliv ringet op